Hvordan uploader jeg et billede?

Du kan uploade og indsætte billeder i dine indlæg i MozillaDanmarks forum, så det bliver nemmere for andre at se problemet og dermed hjælpe dig.

Du kan tage et skærmbillede ved at trykke på tasten som hedder enten Print Screen eller PrtSc på tastaturet. Åbn derefter Paint, indsæt billedet med fx genvejstasten Ctrl+V og gem billedet som en fil.

Under feltet, hvor du skriver dit indlæg, finder du valgfeltet Upload af vedhæftede filer:

Upload af vedhæftede filer

Sæt flueben i feltet, og du vil nu få vist yderligere et par felter samt et par knapper:

Billede af uploadskærm

Klik på knappen Gennemse for at finde og vælge billedet på din egen computer. Klik herefter på knappen Tilføj filen.

Filen tilføjes, og du får nu vist følgende:

Billede af vedhæftet fil

Du kan evt. skrive en kommentar i feltet Filkommentar. Kommentaren vises som en billedtekst.

Placér musemarkøren på det sted i dit indlæg, hvor du vil have billedet placeret, og klik på knappen Placér inline.

En kode til billedet indsættes i indlægget - lad være med at ændre i koden. Du kan nu skrive dit indlæg færdig og evt. indsætte flere billeder.